referencer

Referencer og kundecases

Her kan du læse om kundernes oplevelse af samarbejdet med Elgaard Mancom ApS.

Eksempler fra rekruttering finder du i et link nederst på siden.

  

EG A/S, HR Director Tina Bodin, 

Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom har planlagt og faciliteret et teamseminar for Group HR og jeg syntes vi havde en rigtig god dag med en god balance mellem faglig input og øvelser. Så tusinde tak for det!

Administrerende direktør Peter Lading Sørensen,   

Sparekassen Djursland bruger Elgaard Mancom som fast samarbejdsparter på strategi samt ledelses- team- og medarbejderudvikling. Elgaard Mancom har også med tilfredshed gennemført rekruttering og outplacement for Sparekassen. Jan Erik Elgaard har stor ekspertise i anvendelse af teamværktøjet Extended DISC, som Sparekassen bruger til at styrke sammenhold og resultatudvikling i alle vores afdelinger.

Bestyrelsesformand, advokat Mette Haase Lindhardt 

Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom har gennemført strategiseminar for bestyrelse og direktion i ALBOHUS A/S og har efterfølgende været pennefører på udarbejdelsen af vision, mission og strategigrundlag. Vi havde behov for en specifik strategiproces, der kunne involvere og sikre ejerskab fra deltagerne og med et konkret udbytte af processen, der straks kunne realiseres og det lykkedes rigtig godt med Jan Erik Elgaard som facilitator. Vi har herudover med tilfredshed anvendt Elgaard Mancom til rekruttering i selskabet.

Ejer og adm. direktør Søren Bohl Nielsen

Vi blev i 2012 anbefalet at tage kontakt til Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom, da vi ønskede at styrke virksomhedens markedsposition. Vi er et af Jyllands største bilhuse og forhandler Mazda, Hyundai og Suzuki. Jan Erik har siden da bistået os med etablering af en professionel bestyrelse og har gennemført strategiforløb, leder- og teamtræning samt rekruttering af nøglepersoner. Herudover er han en god personlig sparringspartner for ejerledelsen i selskabet: Jan Erik melder rent ud, man ved hvor man har ham, han er nærværende og ægte interesseret. Vi er fortsat meget glade for samarbejdet.

Ejer og adm. direktør Flemming Viktor Andersen

Vi har kendt Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom ApS gennem mere end 10 år og har i hele perioden brugt ham som sparringspartner i f.m. udvikling af virksomheden. Han har gennemført strategiseminarer, ledersparringer og rekruttering af nøglepersoner og har gennem flere år også været medlem af bestyrelsen. Jan Erik er en yderst kompetent og erfaren samarbejdspartner, der har bidraget i stort omfang til opbygning af organisationen og strukturering af virksomheden i alle dens faser. Vi har i mere eller mindre omfang gjort brug af alle Jan Eriks kompetencer og kan varmt anbefale hans arbejde.

General Manager Michael Baden Rørholm  

Jan Erik Elgaard, Elgaard Mancom ApS har afholdt seminar for lederteamet og gennemført coaching af ledergruppens medlemmer i Vilofarm. Efter organisatoriske ændringer var målet at styrke lederteamets fælles retning og performance for at sikre fortsat indfrielse af ambitiøse strategiske mål. Jan Erik har været en god sparringspartner for både lederne og mig og hans personlige nærvær med anbefalinger til både fælles og individuel adfærd og indsats har både resulteret i større bevidsthed om egen udvikling – og i bedre resultater.

Chefkonsulent Merete L. Andersen 

Landbonord har anvendt Elgaard Mancom til kurser i konflikthåndtering og den svære samtale for flere af vores medlemmer, ligesom han har faciliteret flere ledertræninger: Jan Erik formår at aktivere og inddrage alle deltagerne så de deltager aktivt i undervisningen, og alt indlæringen foregår seriøst, men samtidig med et glimt i øjet”

Adm. direktør Hans Jørgen Frost 

Frost ønskede et konsekvent, strategisk, målbart udviklingsseminar for organisationen for at styrke ledelsesarbejdet og skabe struktur og nyttiggøre dette i udviklingen af personalet og salgsledelsen. Dette er blevet gennemført til vores fulde tilfredshed med Jan Erik Elgaard fra Elgaard Mancom og allerede med målbar effekt.

Leder af Socialpsykiatrisk Center Syd Linda Engelbreth

Vi har igennem de seneste år haft fornøjelsen af at samarbejde med Elgaard Mancom i forbindelse med organisationsudvikling. Fokus har været på teamudvikling, teambuilding på praksis niveau, operationelle handleplaner, fokus på organisationens værdier og rekruttering af nye medarbejdere. Jan Erik er en meget dynamisk konsulent, han er i stand til at opfange en organisations aktuelle behov og omsætte det til praksis. Samtidig har Jan Erik en personlighed, som bidrager til tillid i samarbejdet. Jan Erik er meget bevidst om vigtigheden af, at planlægge en undervisning ud fra de forskellige læringsteorier. Det medfører, at undervisningen bliver levende og engagementet fra deltagerne øges. Jan Erik er et meget humoristisk menneske, som målrettet inddrager humor i hans funktion som konsulent. Jan Erik har en særlig evne til at læse de enkelte medarbejdere, i forskellige sammenhæng. Jeg kan varmt anbefale Jan Erik Elgaard, som konsulent til organisationsudvikling samt rekruttering af nye medarbejder.

Indehaver, fysioterapeut Karsten Høgh 

Jeg har fornøjelsen at have Jan Erik Elgaard i mit Advisory Board og derudover har jeg et dybere kendskab til Jan Eriks person og kompetencer gennem flere netværk. Jan Erik er analytisk skarp, besidder en velovervejet skarp pen og er retorisk stærk. Han er målrettet, motiverende og besidder en sjælden evne til at stille de irriterende men gode meningsfulde spørgsmål. Jeg kan kort sagt på alle måder anbefale Jan Erik som rådgiver, coach, rekrutteringskonsulent og forretningsudvikler.

Ejer og direktør Peter Kristensen 

Vi blev anbefalet at kontakte Elgaard Mancom, da vi havde til hensigt at overtage importen af Lotto Works sikkerhedssko. Jan Erik Elgaard deltog i udarbejdelse af salgsstrategien, udarbejdede vores business presentation og deltog i forhandlingen med Lotto Works i Italien. Det har resulteret i, at Lotto Works er i stigende vækst og at Lotto Works er blevet et etableret brand i Danmark. Vi har derfor fortsat samarbejdet med Elgaard Mancom om udvikling af distributionen landet over.

HR chef Arne Jul Madsen & HR souschef Inge Dorte Mandrup 

Som et led i sparekassens HR strategi, har vi anvendt Elgaard Mancom som sparringspartner og facilitator. Sparekassen har gennemført en proces for at sikre en ny efterfølgerstruktur. I den forbindelse er anvendt Elgaard Mancoms koncept for successionsplanlægning. Det er et enkelt og effektivt værktøj at anvende. I processen har vi valgt at involvere samtlige ledere og således fået den optimale vurdering af den enkelte medarbejder. Processen har resulteret i, at vi nu har skabt os et særdeles godt overblik over talenter og mulige interne efterfølgere til nøglepositioner i sparekassen.

Vestas, Service Nordic, Northern Europe, Videbæk/Malmø 

Har anvendt Elgaard Mancom til leadership training for ledergruppen.3 moduler af 2 dage.

Indhold: Lederrollen, effektivitet i lederteamet, situationsbestemt ledelse, ledelseskommunikation og retorik, feedback, coaching, konflikthåndtering.

Chefen for ledergruppen Servicedirector Jöns Sjöstedt: 

Tack för en utmärkt hållen ledarskaps kurs! Möjligheten att skräddarsy den för våra behov gjorde att resultatet blev mycket bra. De som gick kursen har fått fler verktyg att arbeta med samt många nya tankar och ideer tillnytta för både dem och Vestas.

Manager, Costumer Service Management Jan Spjuth:
En engagerad och otroligt anpassningsbar ledare utbildare som på ett sympatiskt pedagogiskt sätt anpassar utbildningen till den enskilde kursdeltagarens förmåga och potential. Även reflektioner och feed back till kursen är konstruktiva och uppnåeliga och efterhand som svårigheten och komplexiteten ökar anpassas den efter deltagarnas förmågor där alla upplever utmaningar och framsteg. Kan med de största rekommendationer rekommendera Elgaard Mancom som ett effektivt verktyg både inom och från en aktiv ledningsgrupp
Area Manager Flemming Mikkelsen:
Udbyttet af denne leadership training har været virkelig højt og yderst relevant. Ledergruppen er kommet hinanden meget nærmere som et team og der er skabt stor forståelse for hinanden og ikke mindst forskellene mellem hinanden og vores baggrund (fra flere nordiske lande). Jeg er blevet væsentlig mere bevidst om forskellige ledelsesstile, kommunikationsværktøjer og fx coaching i relation til medarbejdere. Ligeledes har jeg fået styrket mine evner til at samarbejde på tværs i en stærk ledergruppe, der består af store individualister.

DSB, S-tog, driftsdivisionen, København    

Elgaard Mancom har planlagt og gennemført flere seminarer for lederteamet med brug af JTI typeprofil. Uddrag fra evaluering:

Vi har lært mere om os selv. Seminaret har bidraget til mere forståelse og åbenhed. JE´s kommentarer om det positive ved “grupper i grupper” var meget brugbare. Vi har fået dybere indsigt i vores JTI-profiler, da vi fik flere facetter på og det sociale blev styrket. Med det videre arbejde omkring de fælles værdier “Spilleregler” er jeg sikker på, at vi udvikler os til at kunne samarbejde endnu bedre om en given opgave. Vi fik sat ord på forventninger. Seminaret var med til at skabe grobund for bedre åbenhed. Det var et forrygende seminar. Det var nok det bedste og mest udbytterige seminar jeg har været på i den tid jeg har været her. Jan Erk havde fået essensen med og ramte rigtigt.

Evaluering anonym virksomhed, Aalborg

Udsagn fra to interne rapporter efter Jan Erik Elgaards ledertræning af 10 sektionschefer: (2 moduler a 2 dage)

Totalscorer for de to moduler (Skala 1-6): Henholdsvis 5,36 og 5,42.

Indhold: Situationsbestemt Ledelse, coaching, feedback, motivation, ledelseskommunikation:
Uddrag: ”Tydeligt at Jan Erik brænder for ledelse og han er god til at viderebringe. JE var enormt engageret og inspirerende, Jan Erik har givet stof til eftertanke og ramte fuldstændig plet på, hvor vi er lige nu – meget brugbart.  Meget værktøjsrelateret. Jeg er meget imponeret over både niveau og indhold. Emnerne synes meget relevante og undervisningen blev gennemført særdeles kompetent og med masser af humor. God fordeling af praktik og teori har givet stor nytteværdi.  JE var rigtig god til at fastholde opmærksomheden og alle blev på en eller anden måde inddraget. Det bedste af det hele, han formår at få det serveret på den fede måde.  Utrolig velforberedt, har en evne til at formidle på en engageret og “levende” måde. God til at spotte og fange opmærksomheden, hvis intensiteten har tendens til at dale”.

Jan Erik Elgaard blev af Favrskov Erhvervsråd kåret som årets netværker 2012 i Favrskov Kommune.

Jan Erik Elgaard