Jan Erik Elgaard er født i 1965 og stiftede i 2005 Elgaard Mancom, hvor han siden 2009 har virket på fuld tid som virksomhedskonsulent. Han har en videregående officersuddannelse fra Hærens Officersskole, militært stabskursus fra Ecole Militaire i Paris, HD i Organisation & Ledelse fra Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Århus (Arhus Universitet), master i HR samt merkonom i markedsføring og har herudover en voksenpædagogisk grunduddannelse samt certificering i anvendelse af flere personlighedstest, færdighedstest og typeprofiler.
Han er medforfatter på bogen “Human Resource Management – organisation og menneske” udgivet i 2011 på Gyldendal forlaget Hans Reitzel som indtil videre er udkommet i 2. oplag samt medforfatter på bogen “Hadsten Rotary Klub i 50 år”.
I 2020 stiftede Jan Erik Elgaard endvidere det lokale digitale medie ByensNyt ApS, der skriver daglige nyheder om livet i Favrskov.
Som officer i Hæren har Jan Erik Elgaard arbejdet som uddannelsesofficer og lærer på forsvarets skoler og som leder og chef for flere enheder. Han har herudover været udsendt som kompagnichef i Bosnien. Han er i dag major af reserven og er som analytiker tilknyttet hovedkvarteret i NATOs korps i Szczecin i Polen.
- 1985-1999: Officerskarriere i Forsvaret samt underviser på diplomlederuddannelsen
- 1999-2002: Virksomhedskonsulent, Mercuri Urval
- 2002-2005: Ledelseskonsulent og HR-Partner, telebranchen
- 2005: Stifter Elgaard Mancom
- 2005-2008: HR-Manager, finanssektoren
- 2008-2009: Director, Vestas
- 2009- : Selvstændig i virksomheden Elgaard Mancom
Jan Erik Elgaard har arbejdet med lederudvikling siden 1993 og med rekruttering, strategi og forretningsudvikling siden 1999.
Jan Erik Elgaard deltager ofte i rollen som dirigent til generalforsamlinger eller som oderator, mødefacilitator eller ordstyrer, konferencier, taler eller key note speaker ved events, konferencer og seminarer. Kontakt Elgaard Mancom, hvis du har brug for facilitering med kant, nærvær og humor.

Jan Erik Elgaard interviewer Mads P og Skjelmose til Hadsten Gadegrandprix

Jan Erik Elgaard som moderator til paneldebat med Jacob Ellemann Jensen, Dansk Erhverv, – Mette Louise Kaagaard, Microsoft, – Jeppe Hedaa, Kristendemokraterne, – Sara Vergo, DJØF ved AI Days i Musikhuset i Århus
————————————————-
Jan Erik Elgaards professionelle bestyrelseserfaring stammer fra bestyrelsesarbejde i flere mindre ejerledede virksomheder, foreninger samt fra Erhvervsakademi Dania og Favrskov Gymnasium.
Jan Erik Elgaard er gift, har to døtre og bor i Hadsten. Han er aktiv i Hadsten Rotary Klub . Han er formand for Favrskov Revyen samt næstformand i bestyrelsen for Favrskov Gymnasium.
Herudover skriver Jan Erik Elgaard tekster til flere af landets revyer.




