Nudging – Det nye sort?

Nudging er et af de her nye begreber som pludseligt dukker op i det danske sprog og som bliver brugt i flæng, hvad enten vi taler om ledelse, pædagogik i daginstitutionen, madspild eller sundhed og spisevaner. Nudging stammer fra bogen “Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness” fra 2008 som er skrevet af den amerikanske adfærdsøkonom Richard Thaler og juristen Cass Sunstein.

Nudging handler grundlæggende om at påvirke eller fremme de intentioner, som folk selv har, så det bliver til aktive valg og udmønter sig i handling. Mange der arbejder med nudging som adfærdsregulerende faktor peger på, at nudging er det her lille venlige puf, der gør, at vi rent faktisk gør, som vi siger, vi gerne vil. Med nudging skaber man nogle omgivelser om folk, der gør det lettere for dem at træffe ”gode” valg.

Eksempler på nudging

Et af de mest brugte innovative eksempler på nudging er, at man i et pissoir har fået tegnet en lille flue i kummen. Det resulterer så i, at mænd under vandladning sigter efter fluen, rammer kummen mere rent, så man herved kan reducere omfanget af rengøring.

Blandt de mere klassiske eksempler er, at vi forsøger at følge normerne og det der er socialt bedst accepteret. Får vi at vide, at hovedparten af forældrene i vores barns klasse cykler med deres barn i skole flere gange om ugen, begynder vi også selv at smøre kæden. For vi vil jo ikke sakke bagud i forhold til de andre forældre. Og cykling med børnene er jo ikke bare et udtryk for politisk korrekthed men det er gavnende på mange fronter, så vi kan godt se ideen: Vi kan vise børnene, hvordan man cykler i trafikken. Vi får mere motion. Vi reducerer den farlige biltrafik omkring skolen. Og vi fremstår over for omgivelserne som en socialt aktiv overskudsfamilie. Så hvis man vil nudge, begynder man selv, at udvise den ”gode adfærd” – og så fortæller man til sine omgivelser, at det gør de fleste af de andre forældre også. Det skal nok, få nogle flere ud af busken.

Et tredje eksempel stammer fra en større konference i USA, hvor deltagerne ved konferencen blev opdelt i to konferencesale.

Ud for den ene sal havde man et bord med brownies på skinnende bakker og bag ved lå der frugt i skåle. Ud for den anden sal havde man et bord, hvor man havde skåret frugt i både og placeret dem indbydende på fade og skåret brownies over i to og sat dem bagved.

Mængderne var ens og ved begge borde kunne man frit vælge, hvad man ønskede at spise.

Men nudging forsøget , altså ønsket om at påvirke til god adfærd, virkede. Forsøget resulterede i, at der blev spist 85% mere frugt ved bord 2 og 30% mindre brownie. Vi kan derfor med held påvirke hinanden til god adfærd, hvis vi arbejder med nudging.

Mange af os kender nok også ”parkerings-hylden” i køleskabet. Det er her vi sætter den mad, som blev til overs fra aftensmaden og som vi ikke ville smide ud, – for den er jo frisk og fejler ikke noget.

Vi får den heller ikke spist den næste dag, men efter nogle dage, ser vi den igen og smider den, ud. Nu med langt bedre samvittighed. Den er jo blevet gammel og uspiselig i mellemtiden. Vi har gode intentioner, men den adfærd vi udviser, er ikke altid hensigtsmæssig. Her vil vi være modtagelige for nudging. Anvis en løsning. Fortæl om hensigtsmæssig adfærd, som er bekvem for mig og samtidig møder min dårlige samvittighed, så skal du bare se løjer.

Kritikere af nudging

Vi kan altså med nudging påvirke hinanden med de gode eksemplers magt, men det er efterhånden også blevet sådan, at nudging er blevet et altomfattende vidundermiddel som slår både Cillit Bang, kopattesalve og coaching med flere meter. Kritikere mener, at det er et nedladende menneskesyn der ligger bag nudging.

Det tager udgangspunkt i, at mennesker er umælende får, der blot følger flokken. Andre kritikere mener, at det blot er en ny afart af manipulation og atter andre mener, at nudging er en moralsk, styring af politisk korrekt adfærd og hvor man med gruppepres forsøger at definere en formel for etisk god adfærd, som alle skal følge.

Nudging for mig

For mig er nudging et godt og anvendeligt ledelsesværktøj. Et værktøj som passer fint sammen med mange af de andre værktøjer som jeg har samlet op på min færd.

Jeg kender andre konsulenter, der sværger til netop ét værktøj. Jeg kan godt lide at bruge flere forskellige og forbeholder mig retten til at bruge det værktøj, som jeg i det enkelte tilfælde finder mest værdiskabende. Men, som med de fleste værktøjer, så skal man bruge det nogle gange, før man er fortrolig med det og kan anvende det godt. Og man skal anvende det i de sammenhænge, hvor det giver mest mening.

”For den der kun har en hammer fremstår alle problemer som søm”.

Nudging er efter min opfattelse ikke et vidundermiddel og det er ikke svaret på alt, men nudging kan være et af de svar, der kan gives på en konkret problemstilling og det se ud til, at det er kommet for at blive.