Teamseminarer
Elgaard Mancoms standardkoncept for teamudvikling hedder STAR:
SITUATION – TYPER – ADFÆRD- RESULTAT
Målgruppe: ledergrupper og andre grupper der ønsker at styrke samarbejde og effektivitet.
Med udgangspunkt i virksomhedens situation og de typer, der er i teamet sættes fokus på potentiale og synergi blandt teamets medlemmer. Spilleregler fastlægges og der udarbejdes handlingsplan. Der anvendes et profilværktøj til definition af individuelle teamroller. Elgaard Mancom tilpasser også gerne en løsning, der passer præcis til jer.
Ofte indlægger vi samarbejdsøvelser, når Elgaard Mancom udvikler teams. Her anvender vi altid velafprøvede øvelser med stor deltagerinvolvering som kan relateres til den arbejdssammenhæng som deltageren normalt arbejder i.
EXTENDED DISC
På Elgaard Mancoms teamseminar anvendes profilanalysen Extended DISC (DISC-profiler) ofte som vigtigt værktøj:
D – Dominans:
Som den røde D-Type er du typisk fremadstræbende, styrende, viljestærk og konkurrerende og med til at sætte mål for dit dit team. Det er nok også ofte dig, der sikrer, at der er handle- og beslutningskraft i teamet.
I – Indflydelse:
Som gul I’er er du den spontane, energiske, dynamiske og ubekymrede natur, der er med til at give liv og energi til teamet. Du er typisk også den, der kommer med nye input og som gerne tager ordet og informerer bredt om det hele.
S – stabilitet:
Som grøn S’er er du den omsorgsfulde, tolerante, vedholdende og støttende og måske også principfaste type, der holder teamet på jorden og sikrer overholdelse af aftaler. Det er nok også dig, der holder fokus på et godt socialt klima.
C – Kontrol:
Er du til gengæld en af de blå C-typer er du den mere systematiske, kontrollerende og detailorienterede type, der sikrer at teamet arbejder støt og logisk frem mod de opsatte mål og at der er styr på datagrundlaget.
Når Elgaard Mancom arbejder med teamudvikling med DISC arbejder vi ikke alene med at afdække din typeprofil men vi arbejder også målrettet med, hvordan typerne spiller bedst muligt sammen. Populært plejer vi at sige; at Teamudvikling handler om at klæde teamet på, ikke om at klæde teamet af. Elgaard Mancoms teamudvikling har fokus på relationer, resultater, trivsel, fælles mål og samarbejde.